Marguerit havebord L200 fås i den elegante taupe-farve – en afdæmpet og rolig nuance, der passer naturligt ind i de fleste uderum. Taupe-tonen står smukt til teakens varme glød og spiller harmonisk sammen med den sølvgrå patina, som træet udvikler over tid.
Det store bådformede havebord er en del af Marguerit-serien og følger seriens karakteristiske designlinjer. Bordpladen er udført i indonesisk plantage-teak, mens stellet er fremstillet i pulverlakeret aluminium. For at sikre stabilitet i den rummelige bordplade er den klassiske roset forstærket med en oval roset, som styrker konstruktionen.
Bordet giver mulighed for at placere op til 8 Marguerit havestole omkring det – ideelt til større terrasser og hyggelige middage. Bordbenene kan foldes op under bordet, så det nemt kan stilles væk efter sæsonen.
Materialer: Pulverlakeret aluminium og indonesisk plantage-teak
Dimensioner: Bord: L200 x B95 x H72,5 – Frihøjde 70,5 cm