Med sin rene, bløde og klassiske formgivning skaber Rúna et rum omkring sig og løfter hele indretningen, hvad enten bordet står i stuen med stuklofter eller i det moderne kontor.
Bordet kan også benyttes som spisebord til den lille spiseplads. Den elegante skuffe i Rúna bordet kan med fordel gemme på kontorartikler, papir og breve såvel som dækkeservietter og servietter. Inspirationen til bordet har den talentfulde danske designer Isabel Ahm fundet i den hemmelighedsfulde stemning og poesi, som skoven i Norden emmer af i skumringstiden, og Rúna har samme gådefulde karakter.
Bordet fremstilles i mørke træsorter af højeste kvalitet. Vælg mellem flere smukke, klassiske overfladebehandlinger.